Lidtmere

Aktuelle emner

Mest læste

Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem: Køb PLUS md. 29 kr Køb PLUS år 249 kr * Spar 29%

Alt i PLUS

Læs mere om PLUS

Høisonten

USA-korrespondent Poul Høi blogger døgnrytmen set fra USA og forsøger at fange nogle af de historier, der trender online, og giver dem en tur i luften.

Høisonten LIVE

En døgnrapport fra Berlingskes USA-korrespondent

Valgmuligheder

Skriftstørrelse
Brugerkommentarer
Lyd
Oversæt indlæg og kommentarer
Skriv en kommentar

  • Et come-back til print?

    Først begyndte Warren Buffett at købe en stribe af aviser, og nu har Chris Hughes købt det legendariske magasin The New Republic.
    Ved de ikke, at vi befinder os i printmediernes farvel? At verden er Facebook og Twitter, blogs og iPad magasiner?

    Chris Hughes burde vide det. Han var en af medstifterne af Facebook, han gjorde hele opturen med og trak sig ud med 700 mio. dollars.
    Nu vil han så bruge nogle af dem på at gøre New Republic til et magasin i den klasse, der tæller Economist, BusinessWeek, New Yorker, Newsweek og Time. Fem magasiner - printmagasiner - som i øvrigt også oplever en mystisk succes. Eller måske rettere - ikke så mystisk succes.

    I weekenden ansatte Hughes den ansete mediemand Franklin Foer som chefredaktør, og i interviews med en række medier sagde han, at han var udmærket klar over, at New Republic aldrig ville give et afkast som hans venture-investering i Facebook, og at det ville tage år at vride et bare ganske almindeligt overskud ud af foretagendet.
    Hvorfor gør han det så?

    Tilsyneladende fordi han er fascineret af ideen om noget, der er større og mere end penge, og fordi han tror på, at vi netop i en tid, hvor vores hjerne bliver pinget til højre og venstre, har brug for et sted at koncentrere den.

    Hvilket harmonerer med en personlig oplevelse, jeg har haft. I årevis har jeg ikke abonneret på printaviser, fordi jeg opfattede det som mere produktivt at læse digitale medier. Nu har jeg så tegnet abonnement på en printavis - New York Times - og får hver dag tryksværten leveret til døren. Hvorfor? Netop fordi det ikke er produktivt. Netop fordi det handler om at koncentrere sig om en intellektuel sum uden hyperlinks og andre digitale distraktioner; det handler om "læs og forstå," som en af vores første lærebøger i folkeskolen hed, og om igen at være hér og ikke partout på vej til dér.

    Mediet er naturligvis ikke en garanti i sig selv; fordi det er print, betyder ikke, at der er tale om en intellektuel sum. Det kan lige så godt være en intellektuel minus-sum. En gæld. Men det er op til redaktører og skribenter, der må vise, at de er pengene værd; de skal fostre og skrive den gode, den kloge, den overraskende tekst, og hvis vi kan skrive den, kan vi også sælge den, og print er måske ikke det værste medie at sælge den på.
    af Poul Høi5/21/2012 6:16:09 PM

  • "Din hjerne udsat for Fox News"

    Din hjerne har ikke godt af at se Fox News. Den bliver tilsyneladende dum, skriver Frum.
    af Poul Høi5/21/2012 4:47:32 PM

  • Allo, allo, Levy? Hvad mener du nu om Strauss Kahn?

    Den franske anklagemyndighed overvejer nu at sigte Dominique Strauss-Kahn for medvirken til gruppevoldtægt. På basis af en forbrydelse, som angiveligt fandt sted i 2010 i USA.
    Hele sagen er på mange måder rystende, og den mest rystende del er det tavse samtykke, som en god del af den politiske elite foretog.
    Fortaleren for det finere franske, den store hvide mand Bernard Henri Levy, har tidligere på det mest klæge forsvaret sin swingerbror og udspyet sin galde mod medierne og anklagemyndigheden i USA, fordi de kom efter denne hædersmand fra Ecole Nationale d'Administration, og nu - efter hele regimentet af nye sager og sigtelser - savner vi at høre fra ham. Og fra alle de andre fra salonerne, som kendte til Strauss Kahns "libertinske interesser," som han selv udtrykte det med en eufemisme, som de kendte og magtfulde tilsyneladende accepterede.
    "Herregud," sagde de sikkert til hinanden, "DSK er jo bare en damernes ven."
    Hvilket er en bitteironisk betegnelse for en mand, som tydeligvis - hvis anklagerne holder - var det modsatte. En misogyn, en damernes fjende.
    Strauss-Kahn har meget at svare på og forsvare sig mod, men det har Levy og hele den politiske overklasse også.
    af Poul Høi5/21/2012 4:46:01 PM

  • "Lad os se på nutiden og ikke inkludere hverken holocaust eller Toraen"

    Mads Hansen replicerer i vores diskussion om mærkningen af produkter fra de israelske bosættelser.
    Han refererer til de fire punkter, som jeg opregner her. Han skriver:

    "Angående punkt et kan man ikke lade forestillinger om, hvordan et givent forslag bliver opfattet i udlandet være styrende for, om det bliver fremsat og eventuelt vedtaget.

    Ad punkt 2 vil jeg mene, at der i en dansk sammenhæng er mere belæg den islamofobiske anklage mod højrefløjen i dansk politik end en antisemitisk anklage mod venstrefløjen.

    Jeg er sikker på at jeg kan finde ti xenofobiske/islamofobiske citater fra danske højrefløjspolitikere for hvert antisemitisk citat, du kan finde fra en dansk venstrefløjspolitiker.
    Og jeg vil næsten også vædde med, at du enten skal mindst 30 år tilbage i tiden eller så langt ud på venstrefløjen at bogstavkombinationen i deres navne minder om scrable på afveje.
    Mens de islamofobiske kan findes inde for de seneste 15 år, og af politikere, der har været medlem af folketinget, europaparlamentet eller har været medlemmer af partier, der er repræsenteret på tinge.

    Ad punkt 3. Synes jeg Theis Gjedsted har svaret.
    Desuden er al mærkning vel i princippet ’særmærkning’ da hverken tomater eller bananer er medfødt med et mærke. Og da alle disse mærker er vedtaget politisk, er alle mærker politiske. Så hvis du har et problem med politisk mærkning, er varedeklarationer og gift mærkning så ok, eller skal de også fjernes?

    Ad punkt 4, hvor lang tilbage i historien skal man så gå? Til 587 f.kr. da der senest var en selvstændig jødisk stat i Palæstina.

    Hvorfor ikke nøjes med at se på, hvordan Israel opfører sig i forhold til de internationale love og regler, der findes på området og give dem kritik i henhold til det og netop IKKE inkludere hverken holocaust eller forudsigelser fra toraen.
    Så vidt jeg ved, er der ikke et tillæg i FN’s love der siger at hvis man selv har været udsat for en uretfærdighed bliver man undtaget visse af FN’s regler."
    af Poul Høi5/21/2012 4:23:17 PM

  • Links

    Det store europæiske paradoks: At den franske økonomi fungerer. Og endda fint, skriver Spiegel.

    Browserkrigen: Google Chrome større end Internet Explorer.

    Rejs gennem Romerriget i real time. Real past time.

    Bibelen er lige så fuld af antikveret sludder og vrøvl som Koranen, påviser kommentator. "Sælg din datter som trælkvinde," f.eks.
    af Poul Høi5/21/2012 4:17:38 PM

  • Dennis the Menace

    Teddy Østerlin Koch sætter navn på en af de mest nyttige af "pressens nyttige patrioter." FOAs Dennis Kristensen.

    "I denne uge er Dennis i Grækenland, om det er på ferie, studierejse eller som medierådgiver vides ikke. Men det forhindrer ikke Dennis i at mene noget i dansk TV. Bevares, kun pr. telefon, og selvfølgelig må det være lidt som en narkoman på metadon, men rejsen varer nok ikke længe, så er han hjemme igen i de rare, vante omgivelser i medieprojektørernes skær. Med nye imod-meninger, der kan udfylde de evige huller i den ubarmhjertige sendeflade."
    af Poul Høi5/21/2012 4:12:42 PM

  • Vi er ikke antisemitter, men vi vil blive opfattet som sådan

    Til de skribenter, som har udtrykt deres uenighed med min turnering af loven om sær-mærkning - tak for jeres indlæg.
    Det er muligt, at jeg i bakspejlet ikke skulle have bragt illustrationen med "Kauft nicht bei Juden", for det tager med det samme diskussionen til Defcon-3, og det beklager jeg, men bortset fra det står jeg ved min analyse, og tillad mig fire pointer:

    1. Jeg siger ikke, at forslagsstillerne og tilhængerne af loven er antisemitter, men jeg siger, at de risikerer at blive opfattet sådan. Jeg har otte tidszoner væk de allerværste forudsætninger for at motivlæse dansk politik, og jeg kommer som regel også galt afsted, hvis jeg forsøger. Men omvendt har jeg lidt bedre forudsætninger for at læse omverdens opfattelse af Danmark.

    Jeg mener f.eks. ikke, at de mennesker, som stemte på VKO, var racister eller islamofober, men det ændrer ikke på, at den danske indvandrerpolitik i de år og regeringens støtte til f.eks. Muhammed-tegningerne ofte ude i verden blev opfattet som islamofobisk eller - endnu værre - racistisk.
    Meningen kan være god nok, motiverne klare, og som dansker ved jeg, at danskerne hverken er racister eller antisemitter, men det kan man ikke forvente, at andre landsmænd nødvendigvis ved.

    2. Akkurat som beskyldningerne om racisme/islamofobi under VKO kunne finde - i det mindste - et skær af legitimitet på højrefløjen, kan beskyldningerne om antisemitisme i dag finde det samme skær af legitimitet på venstrefløjen.

    3. En særmærkning er en politisk sær-mærkning. Det er en væsentlig pointe. Produkter fra Israel er på forhånd mærkede "Made in Israel," og eftersom bosættelserne er udtryk for de facto israelsk politik - well, så kan man holde sig fra israelske produkter. At særmærke produkter er udtryk for en politisk mærkning.

    4. Betyder det så, at man skal behandle Israel med fløjlshandsker? At man aldrig kan udtrykke sin uenighed, fordi man så per definition er antisemit?
    Nej, det betyder det ikke, men det betyder efter min mening, at man ikke kan eller skal diskutere Israel uden et minimum af respekt for fortiden - og fortiden begynder ikke i 1948. Den begynder ikke i 1933, den begynder længe før, og den handler om, at vi i Vesten i tusinder af år af alle folkeslag og etniciteter igen og igen har udvalgt jøderne til forfølgelse. Så snart tiderne var i opbrud, uanset om det var korstogene, La Reconquista eller mellemkrigstiden - så kom vi blandt alt og alle altid efter jøderne. Fordi vi kunne, og fordi det havde folkelig gennemslagskraft.
    Når vi så i dag ud af alle verdens konflikter og stridspunkter vælger igen at bruge Israel til at statuere et politisk eksempel og foretage en politisk særmærkning, så savner det præcis efter min mening det minimum af respekt for fortiden.
    af Poul Høi5/19/2012 3:23:45 PM

  • "Sikke en skuffelse"

    Per Lundager mener, at mit brug af udtrykket antisemitisme er skuffende. Mildest talt. Han skriver:

    "Skal dit indlæg om mærkning af varer fra Israelske bosættelser forstås sådan, at hvis man gerne vil undlade at købe varer fra bosættelser, som er oprettet i strid med det international samfunds forudsætninger for oprettelsen af staten Israel, så mener du, man er jødehader (antisemit, uha) og du lader til at være enig i det primitive foreslag på b.dk (på tysk, også uha) om ikke at købe hos jøder.
    Uden at ville støtte Søvndal, som ikke på nogen måde iøvrigt har min opbakning, må jeg sige, at det må være en smutter. Jeg læser regelmæssigt dine blogs med om ikke fornøjelse så tilfredshed med at blive nyhedsbetjent på intelligent og vidende måde. Men det her er da de fladeste af de flade vande; er det den slags møg man skal have i hovedet, hvis man giver udtryk for at man faktisk er oprørt over, at Israel ved sin konstante oprettelse af disse bosættelser slipper afsted med at gøre nar af det selv samme internationale samfund, som er selve baggrunden for at staten Israel overhovedet eksisterer. Sikken dog en skuffelse. Jeg er bestemt en af dem, som godt kunne finde på at lægge en appelsin tilbage på hylden, hvis jeg kan se, at den kommer fra et af de foretagender.
    Men dit indlæg mere end antyder, at i så fald er jeg jødefjendsk, hvad jeg helt afgjort med mine familieforhold (som iøvrigt ikke kommer dig ved) absolut ikke er. Er jeg noget - er jeg jødeskuffet, men det er jo en anden og ganske lang historie."
    af Poul Høi5/19/2012 2:43:07 PM

  • "Slag under bæltestedet"

    Mads Hansen mener, at det er under bæltestedet at spille antisemitisme-kortet. Han skriver:

    "Bemærkningerne om venstrefløjen og antisemitisme i forbindelse med mærkning af varer fra bosættelser er under bæltestedet.

    Det er ok at være uenig i en given politik, men at mistænkeliggøre motiverne på den måde er ikke i orden.

    På den måde kan og bliver enhver kritik af Israelsk politik affærdiget som antisemitisme – til tider selv hvis den kommer fra jøder eller israelere.

    Derudover er din brug af begrebet venstrefløjen også kritisabel, da konteksten er dansk, og du skal til Frankrig og Norge for at finde eksempler.

    Jeg kunne med lige så stor ret påstå at antisemitisme florerer på højrefløjen i Danmark og så linke til en udtalelse fra Le Pen eller David Irwing.

    Og din argumentation om, at der er mange andre steder man kunne sætte ind kan jo bruges i stort set alle udenrigspolitiske sammenhænge.
    Hvorfor Irak og ikke Nordkorea, hvorfor Libyen, og ikke Syrien; hvorfor Bosnien og ikke Rwanda og Sudan osv osv.

    Man kan altid lade det perfekte blokere for det mulige, men hvor langt kommer man så?

    PS. Det må desuden være en ny rekord for Godwins law."
    af Poul Høi5/19/2012 2:39:18 PM

  • "Kina har allerede en mærkning af sine varer"

    Theis Gjedsted skyder bolden tilbage på min banehalvdel i diskussionen om de israelske bosættelser. Han skriver:

    "Du undrer dig over, at regeringen foreslår en mærkningsordning af varer fra de besatte områder og ikke over for varer fra fx Kina.
    Men varer fra Kina er jo netop mærket (Made in China), mens man som forbruger ikke kan se, om en israelsk vare stammer fra ulovlige bosættelser eller fra andre dele af Israel.
    Dertil har EU en særlig fordelagtig handelsaftale med Israel, og vel derfor et særligt ansvar, så det ikke fremstår, som om man belønner brud på folkeretten. Som Søvndal udtaler til Politiken: »Vores intention er at sikre, at handelsaftalen med Israel ikke bliver brugt til at smugle bosættelsesvarer, som aldrig var tænkt omfattet af ordningen«
    af Poul Høi5/19/2012 3:33:13 AM

  • Hvorfor ikke Kina? Eller USA? Eller Rusland? Hvorfor ... Israel?

    Jeg vil lade de hjemlige politikere slås om for og imod særmærkning af varer fra de israelske bosættelser.
    Men her er, hvad jeg ikke forstår:

    I den store sammenhæng - i den store verden - hvordan beslutter man sig så lige præcist for at gøre en forskel og indføre en sær-mærkning her? Hvorfor lige de israelske bosættelser og ikke andre og mere iøjnefaldende menneskeretskrænkelser?

    Hvad f.eks. med en mærkning af produkter fra Kina, det sted i verden, som brutalt undertrykker og henretter flest mennesker og iøvrigt også producerer mest? Hvad med f.eks. at mærke alle Apple produkter med et klistermærke med "Samlet af sultens slavehær?"
    Eller hvad med en sær-mærkning af produkter fra Texas, som siden 1976 har gennemført 482 henrettelser, eller en sær-mærkning - hvordan man end kan gøre det - af olieprodukter fra Saudi Arabien, som synes at sætte en fornøjelse i den mest bestialske afstraffelse af anderledestænkende?

    For slet ikke at tale om Rusland, hvor Putin regererer med KGB-hånd, eller Indien, som giver homoseksuelle en hård medfart.
    Eller Pakistan, som huser terrorister?

    Vi kan med andre ord sær-mærke hele supermarkedet, og i stedet for Kina, USA, Rusland, Saudi Arabien eller Indien vælger et flertal så ... Israel.
    Det kan flertallet gøre, men det er ikke ukendt, at en vis antisemitisme - og også holocaust-bagatellisering - florerer på venstrefløjen, og regeringen skal ikke være overrasket, hvis den kommer til at forsvare sig mod beskyldninger om at følge en historisk præcedens, som ikke er vores historie på det område bekendt.



    af Poul Høi5/18/2012 11:00:12 PM


  • "Kauft nicht bei Juden"

    Nu skal produkter, som kommer fra de israelske bosættelser, have et særligt mærke i supermarkederne.

    Et flertal i Folketinget vil vedtage loven, og Enhedslistens udenrigsordfører siger bl.a. følgende:

    "- Vi skal vide, hvad det er for nogle varer, vi køber. Og bosættelser på besatte områder er ulovlige, så derfor er vi selvfølgelig glade for det her, siger Christian Juhl til dr.dk.

    Hvordan skal sådan et mærke så se ud?

    Henrik Gøtke har et godt forslag til en tekst på b.dk. Nemlig:
    "Kauft nicht bei Juden."

    af Poul Høi via Ruhrbarone.de 5/18/2012 4:56:51 PM

  • Lyden af Mitt Romney, der forsøger at fastholde en mening

    "I'm not familiar, precisely, with exactly what I said, but I stand by what I said, whatever it was."
    —Mitt Romney, standing by his earlier comment that Obama wanted to make America "a less Christian nation"
    af Poul Høi5/18/2012 4:42:26 PM

  • "Kærlighed ved første touch..."

    Jacob Mainer pointerer, at smartphone-verden ikke kun er en verden delt mellem Android og Apple. Han skriver:

    "Du linker sommetider til artikler om smartphones med fokus på processorkraft og hastighed (specielt androids). Det er også fint, at have en kraftig smartphone, men hvorfor ikke have større fokus på noget intuitivt og funktionelt.

    Personligt gik jeg fra Android til Windows Phone og det var kærlighed ved første touch. Sågar Steve Wozniack er blevet taget med storm

    Microsoft har også kørt en kampagne i Danmark, som forsøger at sættes fokus på funktionaliteten: Smoked by a Windows Phone."
    af Poul Høi5/18/2012 4:38:57 PM

  • Hvad er Apple så bange for?

    Adam Clark Estes har en god pointe om Apple.
    Nemlig at Apple tilsyneladende har tabt lysten til at konkurrere og hellere vil vinde på sagsanlæg, royalties og den slags aftaler, som tager kunderne et vist og unævneligt sted.
    Som en skumrasende dommer sagde til Apple den anden dag:
    "I forsøger at eliminere konkurrence."

    Men tilbage til Adam Clark Estes, som hos Atlantic undrer sig over ikke bare patent-sagerne, men også over, at Apple nu agerer kopiabe. Android fik større skærm; nu vil iPhone også have det. Android fik 4G/LTE; nu vil iPhone også have det.
    "Hvorfor er Apple så bange," spørger Estes og fortsætter:

    "As Android widens its lead in the smartphone and tablet marketplace, Apple is starting to look a little frightened.
    The company that once answered to nobody (but Steve Jobs) seems to be cowering in the shadows of folks like Samsung and HTC. Instead of doing its normal trick of breaking conventions, Apple actually looks like it's going on the defensive with the latest designs for the iPhone and iPad and changing the specs of their flagship devices to match those of its competitors' gadgets.
    It's beyond mere imitation, though. Apple is also fighting hard to keep Android devices out of consumers' hands with patent infringement lawsuits. Altogether, we don't get the impression that Apple's trying to compete more fiercely. They're simply trying to hold on to their cachet in any way that they can."

    af Poul Høi5/18/2012 4:34:57 PM

  • "Murdoch fik sit hjerte amputeret for mange år siden..."

    Harold Evans om Rupert Murdoch:

    "He had his heart removed long ago along with moral faculties and human sensibilities."
    af Poul Høi5/18/2012 4:27:40 PM

  • Når Janet Maslin ikke kan lide en bog

    Janet Maslin anmelder Edward Kleins hadeskrift til præsident Obama. Hun skriver bl.a.:

    "The Amateur by Edward Klein is a book about an inept, arrogant ideologue who maintains an absurdly high opinion of his own talents even as he blatantly fails to achieve his goals. Oh, and President Obama is in this book too."
    af Poul Høi5/18/2012 4:25:59 PM

  • Korte svar på korte spørgsmål

    Spørgsmål:
    Klaus Dahl Christensen spørger: "Er det forudsætning, at man er velbevandret i engelsk for at kunne følge med i Poul Høi`s blog?"

    Svar:
    Ja
    af Poul Høi5/18/2012 4:22:29 PM

  • Er det jeres svar?

    Jeg håber, at Mitt Romneys folk kan finde et bedre eksempel på, at han i virkeligheden er et godhjertet menneske.
    Men her er deres bud:
    At Romney i Tv-debatterne følte medlidenhed med den uopvakte Rick Perry.
    af Poul Høi5/11/2012 7:41:56 PM


  • Og inde i Tinky Winky er ... Barack Obama

    Hvordan vil Newsweek illustrere Obamas tilslutning til homoseksuelle ægteskaber?
    Tina Browns Newsweek er kendt for sine provokerende covers - somme tider lidt for kalkulerende i deres provokation, efter min mening.
    New Republic giver en række bud på, hvordan Newsweek vil tage sig ud i næste uge, og ovenstående er ét af budene.
    Se dem alle her.

    af Poul Høi via Tnr 5/11/2012 7:27:16 PM


  • Jeg ved ikke, om der er så meget at grine af, Mitt...

    Jeg har en fornemmelse af, at ovenstående reaktion fra Mitt Romney vil blive en sag i den kommende valgkamp.
    Ikke videoen, for den vil ikke, men spol frem til 1.30 og hør Mitt Romney blive stillet et forholdsvis ligefremt spørgsmål fra en journalist på Fox News. Journalisten refererer, at Mitt Romney ifølge en artikel i Washington Post som 18-årig gymnasieelev og sammen med en række andre holdt en formodet homoseksuel skolekammerat nede og klippede hans afblegede hår. "Husker du noget om det," spørger journalisten.
    Mitt Romneys svar?
    Han griner ... han griner, akavet og afvæbnende, og han fortsætter med at grine, mens han taler, og han siger:

    "Ved du hvad, jeg husker ikke ... jeg husker ikke noget om den hændelse."

    Hvis jeg var hans kampagnechef, ville jeg ikke bryde mig om Romneys grinende reaktion.
    Der er faktisk meget lidt at grine af, og det er den slags, der uden tvivl vil blive spillet igen og igen i valgkampen.
    Af følgende grund, som jeg også tidligere har nævnt:
    Hvis du ikke erindrer noget om, at du som 18-årig holdt en formodet skolekammerat fast og klippede hans hår - og hvis du griner lidt af ikke-erindringen i dag - hvad i himlens navn siger det så om dig?
    Hvem og hvad er du så?

    Jeg bryder mig ikke om svaret på det spørgsmål, og jeg har en fornemmelse af, at mange amerikanske vælgere heller ikke vil.
    af Poul Høi5/11/2012 3:35:59 PM


  • Fluernes herre

    Den private drengeskole Cranbrook i Michigan oplever i øjeblikket en storm af både reportere og politiske apparatchiks, som vil vide, hvad der skete dengang midt i 1960erne - hvor guvernørsønnen Mitt Romney angiveligt gav den som skolebølle.

    Romney-kampagnen har ifølge ABC News udsendt en defcon-3 alarm til alle gode venner og forbindelser på skolen og bedt dem om at stå frem og erklære, at Mitt var en god dreng.

    ABC News har talt med en skolekammerat, som siger om Romney, at han ikke var en god dreng.
    Tværtimod sammenligner han ham med "Fluernes herre."

    "One former classmate and old friend of Romney’s - who refused to be identified by name - said there are “a lot of guys” who went to Cranbrook who have “really negative memories” of Romney’s behavior in the dorms, behavior this classmate describes as “evil” and “like Lord of the Flies.”
    The classmate believes Romney is lying when he claims to not remember [the hair-cutting incident].

    “It makes these fellows [who have owned up to it] very remorseful. For [Romney] not to remember it? It doesn’t ring true. How could the fellow with the scissors forget it?” the former classmate said."

    af Poul Høi via Static.guim.co.uk 5/10/2012 10:49:47 PM

  • Kan han virkelig ikke huske at have voldsklippet en skolekammerat?

    Jeg er ikke den eneste, som har bidt mærke i, at Mitt Romney hævder, at han intet husker om sit og sine håndlangeres overfald på en ung homoseksuel i gymnasiet.

    Læs f.eks. denne kommentar fra en læser af bloggen TPM.
    Som vedkommende siger: Et normalt menneske glemmer ikke sådan et overfald: At have holdt en ung mand fast og klippet hans hår. Det efterlader to muligheder. Enten lyver Romney, eller også er han en total sociopat.

    Andrew Sullivan er enig.
    af Poul Høi5/10/2012 10:43:33 PM


  • Mitt Romney og Mulle

    Det er muligt, at timingen kunne have været værre, men jeg kan ikke forestille mig hvordan.
    Her er, hvad der sker:
    Onsdag går præsident Obama på Tv og meddeler sig som tilhænger af ægteskab for homoseksuelle, og han sætter sin republikanske rival, Mitt Romney, i en klemme.
    På den ene side kan Romney ikke erklære sig enig, for hans parti er det sted, hvor det højrereligiøse USA får afløb for deres politik, og på den anden side kan han heller ikke erklære sig alt for dramatisk uenig, for det vil - som jeg skrev i går - få ham til at virke som en mand placeret engang i det forrige årti.
    Det bedste er at holde lav profil, og det har han så forsøgt. I en sådan grad, at han blev irriteret, da en reporter hos CBS i Denver blev ved med at spørge om homoseksuelle ægteskaber. "Har du ingen rigtige spørgsmål," spurgte han.
    Men tilbage til timingen.
    I dag lander Washington Post så med en historie, der ikke blot får ham til at virke som bagud, men som en bølle.
    Han gik på en privat drengeskole, og i gymnasiet mobbede han således på det grusommeste en jævnaldrende, fordi han mente, at den pågældende var bøsse.
    WaPo skriver:


    "Mitt Romney returned from a three-week spring break in 1965 to resume his studies as a high school senior at the prestigious Cranbrook School. Back on the handsome campus, studded with Tudor brick buildings and manicured fields, he spotted something he thought did not belong at a school where the boys wore ties and carried briefcases. John Lauber, a soft-spoken new student one year behind Romney, was perpetually teased for his nonconformity and presumed homosexuality. Now he was walking around the all-boys school with bleached-blond hair that draped over one eye, and Romney wasn't having it.

    "He can't look like that. That's wrong. Just look at him!" an incensed Romney told Matthew Friedemann, his close friend in the Stevens Hall dorm, according to Friedemann's recollection. Mitt, the teenaged son of Michigan Gov. George Romney, kept complaining about Lauber's look, Friedemann recalled.

    A few days later, Friedemann entered Stevens Hall off the school's collegiate quad to find Romney marching out of his own room ahead of a prep school posse shouting about their plan to cut Lauber's hair. Friedemann followed them to a nearby room where they came upon Lauber, tackled him and pinned him to the ground. As Lauber, his eyes filling with tears, screamed for help, Romney repeatedly clipped his hair with a pair of scissors."



    Eller med andre ord: Den 18-årige guvernørsøn og gulddreng sagde om en anden ung mand: "Sådan kan han ikke se ud!" Og så stablede han en selvtægtsbande på benene, og mens de andre i banden holdt den pågældende nede, klippede Mitt den afblegede skolekammerat.

    Romney fremstår således som Sten i "Zappa" og ofret som en slags Mulle, der ikke er med i klubben, og i løbet af 24 timer bliver amerikanerne præsenteret for to vidt forskellige kandidater, som de skal vælge imellem: Barack Obama, der går ind for homoseksuelle ægteskaber, og Mitt Romney, der som ung bøllede en homoseksuel og klippede hans hår.

    Romney kom i dag med noget, der mindede om en undskyldning, men den kommer for sent for den unge mand, som han klippede. Han døde af leverkræft i 2004.

    Betyder det alt sammen noget?

    Mon ikke de fleste mennesker som 18-årige har begået noget, som de ikke er videre stolte af, og som de mange år senere undrer sig over og siger: "Hvorfor i himlens navn gjorde jeg det?" Det er en del af vores inkubationstid til voksenlivet, og derfor vil jeg være forsigtig med at bruge Romney som 18-årig mod Romney i dag.

    Men som Jonathan Chait konstaterer her.

    "Some of us become radically different people as we grow up, and others — as is often on display at a high-school reunion — simply become older versions of their teenage selves."

    Præcist.
    Det afgørende er, hvad man gør ved de dumheder, man begår. Lærer man af dem og bliver en bedre og anderledes voksen, eller bliver man bare en voksen?
    Vælgerne må afgøre, om de mener, at Romney falder i den ene eller den anden kategori, og det er det afgørende.

    Mitt Romney sagde i dag, at han ikke kunne huske, hvad han foretog sig i gymnasiet og heller ikke, at han klippede en lyslokket ung mand, som han mistænkte for at være homoseksuel, og måske kan han ikke sige andet, uanset om han husker det eller ej, men det er et skrækkeligt dårligt svar.

    For spørg dig selv:
    Hvis du i gymnasiet voldsklippede en anden, ville du så ikke huske det i dag?
    Og hvis du ikke husker det, hvad er det så udtryk for?

    af Poul Høi via Content8.flixster 5/10/2012 8:51:36 PM


  • Det moderne menneske

    Lynanalyse
    Det er ikke nødvendigvis en præsidents handlinger, der mejsler ham ind i eftertiden. Ofte er det hans holdninger.

    Præsident Reagan er et godt eksempel. Ja, vi kan opregne beslutninger og begivenheder i hans præsidenttid, og det vil ende med en smørrebrødsseddel. Men det skaber ikke en historie, det skaber ikke et narrativ, det fanger ham ikke i en pipettedråbe.
    Det gør derimod ordene. De gør arbejdet.
    Tænk på Reagan og hans udtalelser om “ondskabens imperium” og hans opfordring til Mikail Gorbatjov - “Mr. Gorbatjov, riv denne mur ned.” Tænk på hans fyndige liberale kodeks om regeringen som selve problemet og ikke løsningen. Tænk på hans humor og selvironi, og vi tænker på manden, og vi tænker på os selv.

    Det samme med Barack Obama.
    Han har uden tvivl været den amerikanske præsident, som har gjort mest for homoseksuelle borgerrettigheder.
    Som Nathaniel Frank opregnede i nat hos Slate:
    Han har afskaffet “don’t ask, don’t tell” i militæret; han har skrevet seksuel orientering ind i forbundslovene om hadforbrydelser; han har gennemført en forbundslov, som forbyder diskrimination mod homoseksuelle, og han har fjernet Bush-regeringens såkaldte “Defense of Marriage” lov.
    Som Nathaniel Frank spørger: “Hvorfor betyder det så så meget, at han onsdag udtalte sin støtte til homoseksuele ægteskaber?”

    Franks svar er, at Obama formulerer den rejse, som så mange amerikanere har været på.
    For ganske få år siden var der et overvældende flertal mod homoseksuelle ægteskaber, og Barack Obama begyndte også sin præsidenttid som skeptiker. Senere sagde han, at hans holdninger var “under udvikling,” og det samme var amerikanernes. Meningsmålingerne viste et skred, og i går sagde Barack Obama ordene - samtidigt med, at meningsmålinger viste et flertal for homoseksuelle ægteskaber.

    Dermed bliver han - akkurat som med Reagan og Muren - den ene mand, der taler for de mange og siger, hvad øjeblikket fordrer. Han bliver historien om os.

    Såvidt Frank og den ene grund til vigtigheden af ordene.

    Den anden har efter min mening noget med det modsatte at gøre. At det ikke kun er historien om os; det er også historien om andre. Eller sagt på en anden måde:
    Amerikanerne er næsten fordelt fifty-fifty i spørgsmålet om homoseksuelle ægteskaber, så Obamas ord er ikke uden risiko - og det er den anden grund til, at de er vigtige.
    Da Ronald Reagan talte om “ondskabens imperium” og konfronterede Gorbatjov eller talte den amerikanske socialdemokratisme stik imod - så var det ikke uden risiko. Det bekræftede hos mange billedet af en cowboy, der ville skyde langt og skære dybt, men eftertiden viste, at han befandt sig på den rigtige side af historien.
    Det samme med Obama. Han stiller sig umisforståeligt på den ene side af kridtstregen i et af de helt store opgør i den amerikanske kulturkamp, og han gør det både fordi, han mener, hvad han siger, men også fordi hans politiske pendul siger ham, at tiden er med ham. At han er på den rigtige side af historien, både i moral og meningsmålinger. Han fornemmer formentlig - som Lyndon B. Johnson i 1960erne - en evolution, og at evolutionen er en absolut fordring; den fordrer hans stillingtagen.
    Så karakter møder kalkulation og bliver til, hvad Barack Obama sagde i går.

    Det flytter øjeblikkeligt parametrene for valgkampen og foretager en knibetangsmanøvre.
    For Obama fremstår nu som modernitetens mand og placerer i mindst en generation frem det demokratiske parti som det moderne parti, som David Frum skrev i nat, og manøvren gør det modsatte ved modstanderne. De står - for at vende tilbage til Lyndon B. Johnson - i samme dilemma som de politikere, der i 1960erne talte for at opretholde apartheid i Sydstaterne, og hvis navne i dag bliver hvisket i skam.
    Akkurat som sydstatspolitikerne dengang kan de ikke gøre sig mange illusioner om på den lange bane at vinde den nuværende kamp. “Vi taber den kamp,” konstatererede chefen for Focus on the Family, en af de største højrereligiøse grupper, således sidste år.
    Men omvendt kan de heller ikke gøre meget andet end at grave sig ned. Det højrereligiøse segment i deres parti er så stort, at de intet alternativt har til at udkæmpe en tabt kamp.
    Barack Obama har valgt ordet “fremad” som sit slagord for den kommende valgkamp; han tvinger nu modstanderne til - om de vil eller ej - at vælge “bagud.”

    af Poul Høi via Zerohedge 5/10/2012 5:40:37 AM

  • Reaktioner

    Og hvad mener de amerikanske saloner så om præsident Obama og hans sttte til ægteskab for homoseksuelle.
    Her er nogle af de reaktioner, som jeg har bidt mærke i:

    Richard Grenell blev gået i sidste uge, fordi de højrereligiøse ikke brød sig om, at Mitt Romney havde en homoseksuel talsmand. Exit Grenell.
    Hvad mener han?
    At Obama "er på den rigtige side af historien," men han advarer politikere mod at "lege politik" med borgerretsspørgsmål.

    Ted Olsson var rigsadvokat i Bush-regeringen - og i øvrigt advokat for Bush under Bush vs. Gore i Florida.
    Han er lykkelig for Obamas erklæring og siger til sine egne partifæller:
    “It is very sad to me that people who belong to the party of Abraham Lincoln are resisting so strenuously the equality and decency and integrity and treatment of our gay and lesbian brothers and sisters."

    En af de få kontrære stemmer hos Fox News, studieværten Shep Smith, havde følgende kommentar for åben skærm.
    Republikanere befinder sig....
    “very firmly without much question on the wrong side of history.”

    Bloggeren Andrew Sullivan har i en menneskealder været forkæmper for homoseksuelle borgerrettigheder.
    "What I know is that, absorbing the news, I was uncharacteristically at a loss for words for a while, didn't know what to write, and, like many Dish readers, there are tears in my eyes."

    Ikke alle demokrater er begejstrede. En demokrat skriver til en blog og advarer om, at Barack Obama netop har foræret valgsejren til Romney. Fordi - mener han - at Obamas udmelding vil galvanisere de højrereligiøse, der ellers ind til nu har været lunkne på Romney.
    af Poul Høi5/10/2012 4:13:45 AM

  • Texas fange fik 41 pct. af stemmerne mod Barack Obama

    Lars Friis Farsøe har et link til en historie, som fortæller sin egen lille historie om hvor upopulær, Barack Obama er i visse Demokratiske kredse. Den slags kredse, der oftere end ikke er beliggende i Appalachica:

    Historien er fra Los Angeles Times, og rubrikken fortæller for såvidt det hele:

    "Texas inmate wins 41% of vote vs. Obama in West Virginia primary"

    Tak for tippet.
    af Poul Høi5/10/2012 3:39:43 AM

  • Doonesbury II

    Jan Søndergaard følger op på mit indlæg tidligere i dag om Richard Lugar - og han bruger også Doonesbury som kilde.

    "A propos det besynderlige udvikling i det republikanske parti, som du omtaler i Lugar-indlægget, så skal du lige have min p.t. yndlings-DB: doonesbury.slate.com"
    af Poul Høi5/10/2012 3:33:18 AM

  • Menneskefjenden Putin?

    Vladimir Putin giver den som det nye og bedre Rusland.

    Men jeg tror, at The Who havde en god pointe i deres mesterværk "Won't Get Fooled Again."
    "New boss, same as the old boss..."

    Putin er således en specialitet fra sit land, en Potemkin-kulisse for det samme gamle menneskefjendske system, hvis man skal tro denne stærke kronik fra Financial Times.
    Pavel Khodorkovsky skriver om sin far, der var chef for. hvad der engang var Ruslands største selskab, Yokos. Han finansierede imidlertid pro-demokratiske bevægelser og ville ikke lade sig nationalisere - mand og mus - af Putin. Derfor sendte Putin ham i straffelejr på opfundne anklager om skattesvindel.
    Han har nu siddet i et forfrossent fængsel i otte og et halvt år.

    Vil man have yderligere et eksempel på menneskefjenden Putin - så læs denne sag fra Newsweek om Ruslands store håb, Garry Kasparov.

    George W. Bush hævdede engang, at han kunne se ind i sjælen på Putin, og han hævdede, at han så en god mand.
    Jeg kan også se ind i sjælen på Putin, og jeg ser en sang.
    "Won't get fooled again."

    Putin blev genindsat som russisk præsident mandag.
    af Poul Høi5/9/2012 3:13:40 PM

  • The name is Bond... Miraculous Bond

    James Bond er stjernen i 22 film.
    I de 22 film har han overlevet i alt 4.662 kugler.
    af Poul Høi5/9/2012 3:00:33 PM
leveret af ScribbleLive
Følg Høisonten via RSS

Poul Høi

Poul har været Berlingskes mand i New York, London og Washington og er nu korrespondent  i USA med bopæl i Santa Fe.

Senest har han skrevet bogen "Bushland."

Du er velkommen til at sende indlæg til bloggen. Vi bringer ikke alle indlæg, men vi bringer f.eks. dem, der fører en diskussion videre, eller kommer med gode links, nyheder eller humor. Alle indlæg skal indeholde navn og email adresse, men du bestemmer, om du i givet fald vil have indlægget offentliggjort under dit navn eller dine initialer. Skriv dit ønske i emailen. Send kommentarer til hoi@berlingske.dk





Seneste nyheder