From

Høisonten


  • Verdens værste gamle gris

    En jurastuderende aflægger respektfuldt et vidneudsagn foran Kongressen. Hun forklarer, at det er en god ide, at sygeforsikringer dækker prævention.

    Hendes navn er Sandra Fluke, og det kunne så have været hendes korte øjeblik i rampelyset.

    Men her er, hvad der sker.
    Måske var den konservative radiomussolini Rush Limbaugh træt af at få baghjul af Domnique Strauss-Kahn i konkurrencen om at være verdens værste gamle gris. Eller måske havde han bare været for langt nede i sin Viagra-beholdning.
    Under alle omstændigheder kom han onsdag og torsdag med følgende udfald mod den unge studerende.

    "What does it say about the college co-ed Sandra Fluke, who goes before a congressional committee and essentially says that she must be paid to have sex, what does that make her? It makes her a slut, right? It makes her a prostitute. She wants to be paid to have sex. She’s having so much sex she can’t afford the contraception. She wants you and me and the taxpayers to pay her to have sex."

    “So Miss Fluke, and the rest of you Feminazis, here’s the deal. If we are going to pay for your contraceptives, and thus pay for you to have sex. We want something for it. We want you to post the videos online so we can all watch."

    Han kalder med andre ord Sandra Fluke for en allemandspige og en luder, og han siger, at han vil se hendes private sex-optagelser.

    Lektion 1:
    Rush Limbaugh er en væmmelig gammel mand, som har taget så meget narko, at han ikke bare har mistet hørelsen, men også enhver skam.

    Lektion 2:
    Resten af Amerika er ordentlige mennesker.

    Sandra Flukes universitet, det jesuitiske Georgetown University, støtter hende. Også den katolske pater på skolen.

    Præsident Obama ringede til Sandra Fluke og sagde, at hun var god nok og skulle fortsætte kampen. Som hun fortalte til MSNBC:

    "[Obama] encouraged me and supported me and thanked me for speaking out about the concerns of American women, and what was really personal for me was that he said to tell my parents they should be really proud."

    Limbaugh havde sagt, at Flukes forældre måtte skamme sig i graven over deres datter, som udstillede sin promiskuitet for åbent tæppe.
    Obamas replik var: Dine forældre skal være stolte af dig.

    Lektion 3:
    Amerika har også en god - om end uappetitlig - sans for humor.
    Dan Amira mener, at Rush Limbaugh skylder nationen en af sine private sex-optagelser. Hvis Limbaughs sygeforsikring betaler for hans Viagra, er han heller ikke - efter hans egen definition - bedre end en allemandsmand og luder.
    Så hit med varerne, Rush. Eller helst ikke.

    Lektion 4:
    Amerika har også en fornemmelse for perspektiv, for Kevin Drum har ret, når han spørger:
    Er de højreorienterede medier og mediepersoner ikke en klos om benet på de højreorienterede?
    Limbaugh er ét eksempel. Netop afdøde Andrew Breibart er et andet.