Single Post | ScribbleLive

From

Høisonten

  • Som en moderne tids Nero: Hedge fund analytiker tweetede løgne, mens New York druknede.

    Stormens største idiot

    Jeg udnævnte tidligere Donald Trump til stormens værste idiot.
    Men der er foretaget fintælling, og vi har en ny vinder. Hans navn er Shashank Tripathi, og han er ikke bare en hedge fund analytiker, men også en politisk konsulent og kampagneformand for den republikanske kongreskandidat i New York, Christoper Wight.

    Hvad har Tripathi gjort for at tage prisen hjem?
    Det kan ikke være så lidt, når han rent faktisk skulle slå Donald Trump, som skamløst udnyttede ødelæggelserne til at skabe ny opmærksomhed omkring sit i forvejen skamløse tilbud om at give fem mio. dollars til velgørenhed, hvis præsidenten vil fremlægge sine universitetspapirer.

    Men her er, hvad Tripathi ifølge Buzzfeed gjorde for at tage stikket hjem:

    Mens orkanen gik i land, mens virkeligheden i sig selv var slem nok, opfandt han under bla. pseudonymet Comfortablysmug det ene syge rygte efter det andet og tweetede det ud som kendsgerning.
    At Børsen i New York var oversvømmet og ude af drift? Tripathi. At El-selskabet Con Edison havde besluttet at kappe strømmen til hele stor-New York? Tripathi. At guvernør Cuomo var spærret inde? Tripathi.

    Da Buzzfeed forsøgte at få fat i ham tirsdag, knaldede han hurtigt røret på, men sitet kunne afsløre, at han bl.a. har ageret som konservativ kommentator hos nymag.com og også optrådt med sine bedrifter i magasinet New Yorks berømte sexdagbog.

    Update:
    Og nu har Tripathi minsandten også givet New York "en dybtfølt undskyldning." Her er den meddelelse, som han sendte ud i nat.
    Som Felix Salmon skrev tilbage til ham: Hvis din undskyldning er så dybtfølt, hvorfor underskriver du den så ikke med dit rigtige navn, men kun med dit pseudonym?

    Update2
    Går anklagemyndigheden nu ind i sagen?

This website uses cookies to ensure that you receive the best experience. By clicking "Accept" or closing this window, you are agreeing to our cookies policy. You can change your cookie settings at any time and read about how we use them in our Privacy Policy