From

Høisonten

  • Romney i et snapshot på en benzinstation i La Jolla: Han har tabt alt, selv sin altid korrekte frisure. Og Ann Romney sidder hjemme i det store hus og græder.

    Mitt Romneys triste efterliv

    Der er en helt særlig amerikansk skæbne, som hedder "taberen af et præsidentvalg."
    I sig selv kan man sige, at det ikke er så sørgelig en skæbne endda. At det faktisk er ganske godt skuldret at nå så vidt. Det er en lang karrierevej, som er bestrøet med vragene af de politikere, som kun drømte om at opstille plus de politikere, som opstillede, men blev sorteret fra undervejs - og for enden er så den ene ene, som partiet opstillede.
    Så Mitt Romney er ikke en krank romanskæbne.

    Men ikke desto mindre er han siden valget blev gjort til sådan én, og det har han til fælles med andre, som nåede så langt, men ikke det sidste stykke, f.eks. Al Gore, der nærmest blev betragtet som en græsk-mytologisk skæbne efter sin nær-sejr i 2000. Helt galt blev det, da han kort efter vendte tyk og langskægget hjem fra en rejse - så fik han den store diagnose.

    Nu er det s Mitt Romneys tur, og Washington Post har dette pragteksemplar inden for genren “en valgtabers efterliv.”

    Efter hans nederlag har vi kun set meget lidt til Mitt Romney, og Washington Post kan fortælle, at det er fordi, han stadig ikke er kommet sig. Han sidder hjemme i sit palæ i La Jolla i Californien og tamper løs på sin iPad og forsøger at tænke forløbet igennem. “Hvis han nu havde gjort sådan i stedet for sådan, kunne han så...”
    Det lyder ikke som den bedste mentalhygiejne, men the Mittster er ikke bitter, kun skuffet, siger en af hans venner, som fortsætter: “Han græder ikke ud på andres skuldre. Han bebrejder ikke nogle. Han foretager en masse sjæleransagning over hele processen, og jeg er ikke sikker på, at det er godt for ham. For der er ikke noget, han kan gøre ved det nu.”

    Romney er ikke på det rene med, hvad han skal gøre ved resten af sit liv.
    En anden af hans venner siger, at han ikke er interesseret i sit partis genopbygning. Han har ikke lyst til at kaste sig ind i de politiske slag igen, og han lyder også som om, han er irriteret over, hvordan republikanerne bagefter har lagt favne af vand til ham. Så de kan sejle deres egen sø. Når han overvejer sin fremtid, går overvejelserne mere i retning af velgørende arbejde, mormonkirken og det ene felt, hvor han har haft succes - business.

    Artiklen fremhæver også nogle af de billeder, som vi siden valget har set af ham, og på flere af dem ser han temmelig ukæmmet og hærget ud, som om han har haft mange lange nætter med formålsløse sætninger, der alle begynder med “what if...”
    Men i det mindste kan han trøste sig med at købe ting, bl.a. en ny Audi Q7, fremgår det.

    Har Mitt Romney svært ved at finde fodfæste post-præsidentvalg, så er det åbenbart helt galt for hans kone, Ann.
    Hun græder ofte og i det stille, hedder det, og hun har svært ved at forstå, at de ikke vandt. På valgnatten brød hun også sammen, fordi hun og hendes mand og inderkredsen var helt og fuldt overbeviste om, at de var på vindende vej.
    “Hun troede, at det var deres skæbne,” hedder det i artiklen.
    Så nu græder hun for sig selv og forsøger at finde en vej tilbage, og hun er så medtaget, at hun ikke kunne stå for årets Thanksgiving middag for familien Romney. I stedet spiste de Thanksgiving middag fra Boston Market, der er en billigkæde, som i kvalitet rangerer på linje med et motorvejscafeteria.

    Som sagt - det er meget trist, men som sagt - det er også et portræt lige ud af skabelonen for en valgtaber.
    Nummer to er den første taber, og herovre er ingen en større taber end en præsidentiel taber.