From

Høisonten

  • Øjeblikket, hvor Daniel Quinnell skyder Cameron Mohammed 20 gange i halsen og ansigtet med en luftpistol.

    "Jeg kunne ikke få mig selv til at skyde ham..."

    Cameron Mohammed er en våbenejer, og han bor i Florida. Og det betyder, at hvis en person så meget som truer med at angribe ham, så har han ifølge statens "stand-your-ground" lov ret til at trække sin .45 kaliber pistol og skyde ham.

    Og det kunne han have gjort for nyligt, hvor han og hans kæreste var på et ind i et indkøbscenter. Klokken var tre om natten, men Wal-Mart har åbent 24 timer i døgnet, og pludselig kom en jævnaldrende fyr op til ham og spurgte ham, om han var muslim. Nej, sagde Mohammed, det var han ikke, men den anden mand trak ikke desto mindre en luftpistol og skød ham med 20 skud. Som det fremgår af billedet oven for.
    Ifølge politirapporten råbte skudmanden: "Nigger med en hvid pige."

    På det tidspunkt kunne Mohammed have trukket sin pistol og skudt skudmanden - og han ville have været i sin gode lov og ret til det, ifølge stand-your-ground.
    Men han kunne ikke gøre det, som han forklarer.

    "I don't know. I just couldn't do it. I couldn't blow this guy away for something he could change later in life. I'm not going to decide this man's fate."

    Hvad det beviser? For det første - at der er en voldelig undergrund af racisme i USA, som Gawker også påpeger, og for det andet, at skudmanden var heldig med, at Mohammed var så meget bedre et menneske end han var.